Om mig - billede

Certificeret stresscoach - Dorthe Juel Christensen

Jeg har arbejdet som fysioterapeut de sidste 20 år. Et arbejdsområde jeg elsker og virkelig føler mig privilegeret over, at kunne kombinere med mental sundhed.

Jeg er i besiddelse af en unik kombination af viden og erfaring indenfor såvel det fysiske som det mentale, samt kostens indflydelse på begge dele. Dette gør det muligt at virkeliggøre min drøm om, at kunne tilbyde hjælp der har fokus på det hele menneske og sammenhæng mellem krop og sind.


Min mission med Boost Your Mind er at hjælpe mennesker med at opnå mest mulig livsglæde også i perioder med megen modgang og stress.

Jeg blev i 2008 fejlopereret i ryggen og det vendte op og ned på mit liv som jeg kendte det. Jeg var i 4 år sat helt ud af arbejdsmarkedet. Jeg brugte ca. 18 timer om dagen på langs, fordi mine smerter var så voldsomme, at jeg kun kunne være aktiv ganske kort tid af gangen. Jeg brugte min fysioterapeutiske viden om kroppen så godt jeg kunne til at genoptræne, men det blev hurtig tydeligt for mig at min kamp skulle vindes ”mellem ørerne”…. Her startede min rejse med at uddanne mig inden for det mentale.

Jeg kæmpede i den periode jeg var syg med både bekymring, selvbebrejdende tanker, stress og besvær med at se mening og glæde ved livet.

Jeg har gået den hårde lange vej, og nu vil jeg gerne vise andre at der er en nemmere vej. Dele ud af både min erfaring og faglige viden.

Uanset om du har udfordringer i hverdagen, oplever stress eller mangler retning i dit liv, kan redskaberne hjælpe dig på vej til at få den hverdag og det overskud du drømmer om.

Mange tror der skal forandring til i hverdagen (job, økonomi, helbred) for at få øget ro eller større glæde. Men ved at ændre egne tanke -og handlemønstre kan du opnå meget mere end du tror!

Jeg er en nærværende coach der lynhurtigt spotter hvor “skoen” trykker og guider dig på vej, i den retning du gerne vil. Sammen får vi synliggjort hvad der skal til for at skabe balance og harmoni i dit liv. Jeg har en bred erfaring og en stor værktøjskasse med redskaber der kan hjælpe dig i mål og ind “på førersædet” i dit liv - der hvor du bestemmer og kan styre derhen hvor du gerne vil.

Jeg arbejder med mentale redskaber, der kan hjælpe dig med at stå stærkere i livet, ikke kun i forhold til stress, men også i forhold til livsudfordringer generelt. Jeg har en coachende tilgang og inddrager Mindfulness, ACT eller andre redskaber efter behov. Vi kan med de rigtige redskaber og mentale indstilling opnå meget mere end vi tror.

For mig er kun det bedste godt nok, netop derfor har jeg taget alle mine uddannelser hos landets førende eksperter indenfor de enkelte områder. Jeg vægter faglighed højt og holder mig konstant fagligt opdateret, således at du er sikker på at få den bedste hjælp.

Jeg tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og sætter min brede faglighed indenfor såvel det mentale som det fysiske i spil for at hjælpe dig bedst muligt.

Jeg ser hver enkelt kunde som et unikt menneske og hjælper ham/hende til også selv at få øje på netop det.

Det handler ikke om hvad vi kan, men om hvem vi ER!

Mine evner til at skabe lys hos et andet menneske, samt motivere er unik og en vigtig faktor for, at mine kunder kommer i mål med deres drømme og målsætning.

Privat er jeg gift med Jacob og sammen har vi 2 piger på 16 og 18 år.


CV med relevante uddannelser og kurser:

Fysioterapi:

Autorisation som Fysioterapeut 1999
ANT nervemobilisering 1999
Myofacial release (bindevæv) 1999
McKenzie part A og B (rygbehandling) 2000/2006
Kinisiotape 2008
Skulder undersøgelse og behandling 2008
Smerte forståelse og undersøgelse 2015

Kost:

Sundhedsrådgiver – igangværende udd. ved Umahro Cardogan, Food can change your life

Samtale/Mentalt:

Empatisk kommunikation 2002
Diplom modul, Patientinddragelse 2010
NLP Coaching 2010
Motiverende samtale 2015
Instruktør i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi ved Kognitiv center Fyn 2015
Certificering som Life og Business Coach ved Manning Inspire 2017
Certificering som Stress Coach ved Forebygstress.dk 2017
MasterClass i Stress ved Forebygstress.dk 2017
MindStrain Coach 2019

Boost Your Mind - logo

v/ Dorthe Juel Christensen
Nygårdsvej 16, 6700 Esbjerg
Telefon: 40 71 87 60
Mail: info@boostyourmind.dk
CVR: 37917990